Regnbue-essenser
Hvordan skabes essenserne?
Herunder kan du læse hvordan essenserne skabes og hvordan de virker. Du kan læse meget mere om historien bag under “historien” her på siden.
Da jeg startede med at skabe essenser, blev jeg kaldt hen til de enkelte blomster i haven og i naturen rundt omkring. Blomsterne begyndte at ”lyse” og jeg ”hørte” ligesom små ringende klokker kalde.
Jeg spurgte devaerne først, om de ønskede at lave et samarbejde med os mennesker, og det gjorde de altid. Devaer er små lysende væsner, som er med til at opbygge blomsterne, ja alt levende. Alle blomster har en Arts deva, og der er flere forskellige mindre devaer, som står for at bringe de rette energier til stede.
Jeg åbnede mig nu for energien som strømmede fra de engle og lysmestre, der var tilknyttet den enkelte essens. Jeg stillede mig til rådighed som kanal for energierne, som strømmede ned i kildevandet, som jeg sad med i hånden i skålen, med de blomster som var med.
Efterfølgende blev essensen blandet med cognac, så den holder i mange år. Dette er Moderflasken, som man bruger, til de små flasker og spray der bringes videre.
Krystal remedierne blev skabt på samme måde som blomstreremedierne, blot havde jeg en lille skål med krystallen i – nede i skålen med kildevandet. Det var ofte meget kraftfulde krystaller, som ønskede dette samarbejde, og krystalmesteren bag krystallen var med, forskellige Engle og Lysmestre, samt ind imellem Stjernefolk etc.
Ved skabelse af dyre-essenserne, er det mere en telepatisk kontakt med dyret der foregår, hvor energien gennemstrømmer mig og kildevandet, og på den måde koder det. Jeg oplever, hvordan det er at være det dyr, jeg arbejder sammen med. Dyrets gruppesjæl er ligeledes med ved fremstillingen.
Når remedier på indstrømningssteder eller andre astrologiske energistrømme skabes – gennemstrømmes kildevandet af den givne energi, og koder på den måde vandet, mens jeg sidder som formidler/kanal for den energi, der arbejdes med.
Da de sidste nye Planet-essenser blev skabt, forsøgte jeg noget helt nyt. I stedet for kildevand og cognac, har jeg brugt helt rent sterilt vand i moderflasken.
Energien strømmede direkte ind i flasken under ceremonien, hvor jeg sad i den store hellige Mandala i haven, og var kanal for det planetvæsen og den planet energi, som kom igennem. Dette nye arbejde er endnu i sin spæde begyndelse, og jeg er meget spændt på, at arbejde med disse essenser.
Bemærk: Ingen dyr er kommet til skade, har lidt eller på nogen måde været forsøg under skabelse af essenserne, det er ren energi arbejde og telepatisk kontakt.
Hvordan virker de?
Regnbue-essenserne arbejder på alle legemer, både det fysiske og alle vores lyslegemer. Energien i essensen så at sige sætter en ”Tone an”, som samstemmer os på alle planer. Essenserne arbejder ind på forskellige temaer og områder, med hovedvægt på det der beskrives i den tilhørende tekst.
Der åbnes for en større og dybere bevidsthed. Bevidstheden og energien fra de Lysvæsner der har sat toner i gang i essensen – aktiveres inde i modtageren, og arbejder dybt med forløsning, og skaber større harmoni og balance, på det særlige tema essensen står for.
De ubalancer som ikke samstemmer med energien forløses og bringes i harmoni, så meget som vi er klar til på det givne tidspunkt.
Ind imellem skal vi først forløse andre blokeringer, som spærrer for det dybeste traume, inden det er klar til forløsning. Det kan betyde, at vi har brug for flere forskellige essenser over en længere periode. Det kan være flere flasker af den samme essens, eller også fra forskellige essenser. F.eks kan chok låse os fast i vores udvikling, og må derfor forløses først.
Regnbue-essenserne virker forskelligt, alt efter om man har dem på kroppen, eller om man sprayer dem i sin Aura.
Fælles for alle essenser er, at man via energien sætter en tone an, som stemmer energien i kroppen og auraen, og støtter op med netop den energi, som dette remedie repræsenterer og kommer med.
Jeg tilbyder altid en test, til de som ønsker det. Jeg tester hvilken Regnbue-essens, der er mest optimal lige nu og her. Er der en specifik essens der kalder, kan du også altid bestille den. Det er kun et tilbud om test, og det er inkluderet i priserne.
Husk altid at søge læge ved alvorlige fysiske og psykiske ubalancer/sygdomme.
Det er muligt, at bestille en kort samtale om din proces med essenserne, hvor jeg tuner ind, og støtter op om processen. Måske har du brug for en snak, om det der sker indeni, eller har nogle spørgsmål til din proces. Se pris på prislisten.
Eva Selander sagde ofte: “Remedierne er som en flaske terapi”, og det må jeg virkelig sande. Min erfaring er, at de arbejder dybt.
Udførlig oversigt kan rekvireres – blot skriv til mig: [email protected]
Der er ingen bivirkninger ved Regnbue-essenserne. De kan bruges af mennesker i alle aldre. Essenserne egner sig super godt til vores dyr, som reagerer så fint på dem. Se priser i prislisten.
Må Regnbue-essenserne støtte dig – dit barn og/eller dit dyr på jeres udviklingsrejse her på jorden.