Luna og køerne

Lunas angst for køer – blev til en leg…

For mange år siden, da vores hund Luna endnu var en lille hvalp, fik hun stød på et elektrisk trådhegn, som stod og omkransede en stor flok skotsk højlandskvæg. Køerne var vores naboer, så vores daglige gåture, var altid forbi køerne.

Luna blev så forskrækket, at hun fra den dag overhovedet ikke ville med på gåturen, og hun bare rystede og rystede, så jeg måtte bære hende forbi køerne. Det virkede som om hun troede, det var køerne der havde givet hende stød. De stod nemlig og græssede nær os, da hun kom til, at røre ved hegnet.

For at komme i skoven, der lå nær vores hus, skulle vi forbi køerne. Vi øvede os hver eneste dag i, at gå forbi køerne, fra den dag altid med en rystende Luna. I en måneds tid eller måske to fortsatte dette, og det var så synd for hende. Jeg prøvede at forklare hende, at det ikke var køerne men hegnet hun skulle holde sig fra, men det beroligede hende ikke.

Jeg var på dette tidspunkt lige begyndt, at lave essenser sammen med dyr. Sommerfugle-essensen var født, og et par andre dyre-essenser. Da vores nabo var køerne, levede de meget nær os, og vi talte dagligt med dem.
 Vi hørte dem brøle i kor ind imellem, vi så når de stak ud af indhegningen, og et par gange gik en lille flok rundt i vores have og gumlede.

En dag var de brudt fri og stod i vores have. Jeg tog Luna med ud i haven for at hilse på. De var store og mægtige med deres enorme horn, som bugtede sig op imod himlen.
Til sidst forstod jeg, at køerne gerne ville samarbejde om, at skabe en essens. Jeg mødte en kalv på en af de kommende gåture – og nu vidste jeg, at det var den jeg skulle samarbejde med. Som altid satte jeg mig ned, og tunede ind på dyret. Jeg mærkede hvordan det er at være en ko, og fornemmede den enormt tykke pels. Halen kunne jeg fornemme, samt hornene som har en forbindelse til den åndelige verden. En helt utrolig ro bredte sig, og en dyb forbundethed med jorden, det var virkelig en smuk oplevelse.

Da jeg kom hjem fik jeg blandet det op i moderflasken med cognac, så det kunne holde sig. Der var lidt kildevand tilbage i skålen, jeg drak lidt af det og hældte resten i Luna og missers vandskål. Jeg tænkte ikke videre over det, men dråberne skulle ikke gå til spilde.

På vores gåtur næste dag, hoppede og sprang Luna rundt, og var overhovedet ikke bange for køerne mere. Det var så vildt at se, og jeg forstod først ikke hvorfor. Men så kom jeg i tanke om essensen, som hun fik i drikkevandet aftenen før. Wow, det var vildt, kunne det virkelig kurere hendes angst med et fingerknips?

Vi havde to forskellige marker med køer, og en brak mark på den anden side. Ind imellem gav jeg Luna lov til, at løbe frit på brakmarken, og det fik hun lov til på denne dag. Hun sprang og løb af sted, hun var så glad og fri.
Nu løb hun ind til de køer der stod på samme side, hvor hegnet granskede op til brakmarken. Åh nej, hun løb ind til køerne, løb efter dem og gøede, som om hun ville lege med dem.
Det så helt vildt ud, den lillebitte lyse uldklump, drøne efter de store køer. Det var køernes overraskelse der fik dem i løb, men pludselig indså anfører koen, at der var noget galt, så den stoppede op og vendte sig om imod Luna. Åh jeg vidste ikke om de kunne gøre hende noget, så jeg skulle bare have hende ud. Jeg havde endnu ikke helt styr på hende, hvis der var andre dyr i nærheden, og havde troet at brakmarken var sikker, da vi var der alene.

Nu stod flokken stille og kiggede på Luna. Hun er pelset som dem og lys – på billedet her dog nyklippet. Der var en lys kalv i flokken, som lignede Lunas farve – gad vide hvad køerne egentlig tænkte…
Nu begyndte anføreren at gå hen imod hende, jeg kender intet til køers adfærd, så jeg blev virkelig bange. Jeg kaldte på hende, og nu hvor legen var sluttet – hørte hun mig endelig, og kom løbede hen til mig… Pyha…

Jeg fik hende i snor igen, og fra den dag, var Luna aldrig bange mere, når vi gik tur forbi køerne… Hun var altid nær hegnet når hun snusede og jeg måtte virkelig være vågen, så hun ikke fik ramt hegnet igen. Køerne blev lige som gode naboer, og vi stod altid og snakkede med dem, når vi gik forbi.

Det virkede som om, at Luna troede hun selv var en ko, da hun drønede ind og ville lege med dem. Måske de bar over med hende, fordi hun lignede den lille lyse kalv, som også var i folden. Godt der ikke skete hverken køer eller Luna noget…

Selvom jeg på det tidspunkt havde mange erfaringer, særligt med mine blomster- og krystal-essenser, var dette virkelig en vild oplevelse, som bekræftede for mig, at essenserne virkelig har en effekt.

Sidenhen er der født en hel del flere dyre-essenser, og det er en super smuk og nærværende oplevelse, at have denne telepatiske kontakt med dyrene. 

Sheena Mariah d.2.10. 2022